Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i BAAF – Brabrand-Årslev Fællesråd
Det sker mandag d. 20. februar 2023 kl. 19:30 – 21:00 på Det Gamle Gasværk, Byleddet 2, 8220 Brabrand.
Husk at betale dit kontingent på 75,- kr. for 2023, så du kan stemme på generalforsamlingen. Betaling på Mobilpay 76680 eller bankoverførsel til 3643 1042696.
Følgende punkter er på dagsordenen:
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Registrering af stemmeberettigede
- Bestyrelsens beretning
- Godkendelse af bestyrelsens beretning
- Godkendelse af regnskab
- Budget – herunder fastsættelse af kontingent
- Indkomne forslag
- Valg af mindst 3 bestyrelsesmedlemmer
- Valg af 2 suppleanter
- Valg af 2 revisorer
Og selvfølgelig uddeling af den eftertragtede Karma Pris 2023.
Øvrige forslag til dagsorden skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. De kan sendes på vores e-mail:
VÆR MED TIL AT BESTEMME, HVAD VI SKAL DEBATTERE
Hvad skal der ske med City Vest? Hvordan skubber vi på udviklingen af Tulipgrunden? Hvad skal der bygges på Arlas gamle mejerigrund? Hvor skal der vejbump? Hvad gør vi med Hovedgaden?
Giv os dit bud på, hvad du synes, vi skal debattere på generalforsamlingen. Alle forslag er velkomne. Det kan også være en person, du godt kunne tænke dig at høre et oplæg med. Skriv det i kommentaren, eller send det til os på vores mail: senest den 6. februar.
STEM PÅ DIN KANDIDAT TIL KARMA PRISEN 2023
Vær med til at kåre vinderen, når Brabrand-Årslev Fællesråd uddeler KARMA Prisen 2023 til en person, organisation eller forening, der har ydet en aktiv indsats for at styrke trivsel, tryghed og fællesskab i Brabrand-Årslev.
Du kan læse mere om de nominerede på Vores Brabrand i de kommende uger. Eller selv nominere kandidater på Fællesrådets Facebookside.
Prisen består af et lokalproduceret værk og et diplom ledsaget af 2.500,- kroner.
Afgiv din stemme på Facebook, hvor du snart vil kunne læse om kandidaterne i gruppen Brabrandbeboerne eller stem på Brabrand-Årslev Fællesråds GENERALFORSAMLING mandag d. 20. februar 2023.
Vi glæder os til at se dig!
Venlig hilsen
Brabrand-Årslev Fællesråd