Tak til alle besøgende, standholdere, erhvervsdrivende, sponsorer, optrædende, underviser i stomp, foreninger, hjælpere, medarrangører…
Tak for en kanon dag og stor opbakning. Og tak til vejrguderne for kun at drille lidt.
D. 12. september løb Byfesten i Brabrand igen af stabelen som en del af opstart til Brabrand Kulturuge. Efter en populær åbning af Kulturugen med Danmission Genbrug som vært ved kaffen, rundstykker fra Hartmeier og åbningstale af Kim Grothn, formand for Brabrand IF, kunne byfesten gå i gang kl. 11.
Foreninger fra bydelen, erhvevsdrivende og ca. 70 boder med nyt og brugt skabte masser af liv i gaden. Som en del af arrangørerne følte vi virkelig, at Brabrand var trukket af huse på den bedst mulige måde. I hvert fald indtil en byge slog nogle deltagere hjem ved 14-tiden.
Tak for opbakningen og indsatsen!
Mon ikke vi gør det igen næste år?



